Milan-direktør: Fellaini kommer ikke til klubben

Milan-direktør: Fellaini kommer ikke til klubben

1000
0
DEL

Adriano Galliani er ude at afvise at hans klub, AC Milan, skulle være på nippet til at sikre sig Marouane Fellaini, der til dagligt huserer på Manchester Uniteds midtbane. 

Vinterens transfervindue er netop åbnet, og traditionen tro er rygtebørsen ved at flyde over med saftige rygter.

Et af disse rygter går på, at den belgiske Fellaini skulle være på vej til støvlelandet, hvor de rød/sorte fra Milano meldes meget tæt på at sikre sig den høje midtbanespillers underskrift.

Milan-direktør, Adriano Galliani, var dog inden dagens kamp mellem Milan og Bologna ude at mane disse rygter til jorden. Han fortæller i samme ombæring, at klubben ikke vil købe nogen spiller med mindre en spiller forlader Il Rossoneri.

Læs også: Rygte: Midtbanespiller fra Manchester United er ekstremt ombejlet i Italien

– Fellaini er en spiller, som jeg kan lide. Jeg har altid været en fan af ham, men der er ingen chance for, at han kommer til Milan, fortalte italieneren til Mediaset Premium og fortsætter:

– Jeg kan kun afvise, at Fellaini er tæt på at komme til Milan. Vi har allerede syv spillere til midtbanen. Hvis ingen fra midtbanen forlader os, vil vi ikke købe nogen.

– Vi er velbesat på alle pladser. Det er meget usandsynligt, at vi køber nogen, hvis ikke der bliver solgt nogen, slår den den 71-årige Milan-direktør endnu engang fast.

Den belgiske landsholdsspiller er ikke blandt Louis van Gaals foretrukne på Old Trafford, hvor han har optrådt 18 gange for The Red Devils i alle turneringer i indeværende sæson.

Milaneserne har allerede været aktive i dette transfervindue, hvor de har sikret sig Kevin Prince Boateng, som er kommet til på en kontrakt, der løber frem til sommer.

INGEN KOMMENTARER