Som så mange gange før i fodboldverdenen, så går der rygter om topspillere, og om de ønsker at forlade deres klub – denne gang florerer der rygter om, at Gonzalo Higuain skulle ønske at forlade Napoli, men det har intet på sig, slår hans agent fast.
Agenten til argentinske Gonzalo Higuain fastslår, at sin klient ‘ikke planlægger sin fremtid andetsteds’ og udelukker et artikel 17-skifte.
FIFA-loven tillader spillere, der underskrev en aftale, før de blev 28, kan købe sig ud af kontrakten efter tre år.
På trods af det, så har agenten Nicolas Higuain, der også er bror til sin klient, afvist enhver forestående afgang væk fra det italienske.
– Vi har det rigtig godt i Napoli, udtaler agenten til Higuain til TuttoNapoli.net
– Jeg har været i Argentina i fire måneder. Jeg rejser ikke verden rundt for at prøve at sælge min bror.
– Rygterne omkring artikel 17 giver ingen mening, fordi en spiller på hans niveau er aldrig blevet handlet på sådan en måde og vil aldrig blive det.








