Agent: Pogba ville være glad, hvis hans ophold blev forlænget

Agent: Pogba ville være glad, hvis hans ophold blev forlænget

1945
0
DEL

Den Gamle Dame håber på at kunne holde på den franske landsholdspiller, og det håb har fået et stort boost, idet Mino Raiola, Pogbas agent, har været ude at kommentere, at Pogba kunne underskrive en ny og forbedret aftale

Paul Pogba er villig til at underskrive en ny og forbedret aftale med Juventus, hvis der ikke kommer nogle store tilbud i slutningen af sæsonen, har hans agent Mino Raiola afsløret.

Den franske verdensstjernes nuværende aftale løber frem til juni 2019, men klubber som PSG, Barcelona, Manchester City og Chelsea menes at holde et vågent øje med den 23-åriges situation.

Pogba har ikke travlt med at forlade Serie A-mestrene, og han er endda villig til at forlænge sit ophold, hvis betingelserne fra andre klubber ikke er rigtige ifølge hans agent.

– Intet har ændret sig for Paul sammenlignet med sidste år. Juventus og Paul er på samme side her, udtaler Raiola til La Gazzetta dello Sport.

– Hvis der ikke er nogen anden interessant mulighed, er Paul mere glad for at blive i Juventus. Vi er klar til at forlænge hans kontrakt.

INGEN KOMMENTARER