Aguero og Koeman er månedens spiller og træner i Premier League

Aguero og Koeman er månedens spiller og træner i Premier League

1224
0
DEL

Sergio Aguero  er blevet udnævnt til månedens spiller i Premier League for januar. På sidelinjen er det Southampton-træneren Ronald Koeman, der er blevet udnævnt til månedens træner.

Manchester City-angriberen scorede fem gange i januar, hvilket var medvirkende til fortsat at holde klubben i titelkampen.

Hvis vi kigger på Agueros nærmeste konkurrenter til udnævnelsen, så er der efter al sandsynlighed tale om Jermain Defoe, Roberto Firmino, Dele Alli, Kasper Schmeichel og Southamptons Virgil Van Dijk. Det endte dog som bekendt med, at Manchester Citys argentinske angriber løb med titlen.

Der var ligeledes gode nyheder til Ronald Koeman, der som sagt er træner i Southampton. Han fik prisen som månedens træner uden så meget tvivl.

Hollænderen førte således sit hold til fire sejre i løbet af januar. Sejrene var blandt andet over Watford, West Bromwich og Manchester United.

Før sejren på Old Trafford udtalte Koeman, at “Theatre of Dreams” ikke kunne prale af den samme æresfrygt, som ellers havde præget Uniteds hjemmebane i mange år.

– Old Trafford er ikke rigtig skræmmende, nej. Jeg synes altid, at Manchester Uniteds fans står bag holdet og at det er et fantastisk sted at spille fodbold, forklarede han.

– Jeg havde følelsen, dengang jeg selv spillede fodbold, at en sejr på Old Trafford [var svær at få]. Æresfrygten har også ændret sig, fordi den udsprang fra de spillere, som Manchester United havde og måske var æresfrygten større dengang end den er nu.

– Nu er det venlige mennesker og dejlige fodboldspillere, der ønsker at gøre det så godt som muligt for deres hold.

Southampton skal i øvrigt møde West Ham i morgen aften.

INGEN KOMMENTARER