Aktuelle rygter fra den engelske avis The Mirror

Aktuelle rygter fra den engelske avis The Mirror

813
0
DEL

Vi befinder os i januar, hvilket vil sige, at transfervinduet er åbent. Som det efterhånden er kutyme, så flyder aviserne nærmest over med transferrygter og lignende. The Mirror har samlet de mest aktuelle rygter, som de har kendskab til, i en overskuelig og fyldestgørende oversigt, som vi her stiller skarpt på.

Vi lægger ud med dagens Daily Mirror, der meddeler at Southampton har sat hælene i jorden, hvad angår et eventuelt salg af Sadio Mane og såmænd også Victor Wanyama. Den offensive og driblestærke Mane er blevet sat i forbindelse med Manchester United. Arsenal har dog længe været interesserede i at forstærke sig med den defensive midtbanespiller, Victor Wanyama.

Derudover ser det ud til, at Liverpool kommer til at gennemføre handlen med Marko Grujic i dag. Den unge serber kommer i så fald til klubben fra Røde Stjerne i Serbien.

Norwich har desuden budt lige over 70 millioner kroner for Inters tårnhøje forsvarsspiller, Andrea Ranocchia, der i øvrigt også spiller på det italienske landshold. Her vil der altså være tale om en markant forstærkning af kanariefuglenes forsvar.

Watford er interesserede i at hente Malagas målmand, Carlos Kameni, der også spiller på landsholdet for Cameroun. Formålet skulle være at tilføje lidt kamp om pladsen på målmandsposten. De ser dog ud til at få konkurrence fra Bournemouth, der også har udvist interesse for målmanden.

Cheftræneren i Crystal Palace, Alan Pardew, har Cheikh N’Doye i kikkerten. Den senegalesiske landsholdsspiller slår i øjeblikket folderne hos den franske klub Angiers. Det ser dog også ud til, at West Bromwich, Stoke og Southampton er interesserede.

AC Milan ser ud til at ville hente Chelsea-forsvareren Branislav Ivanovic til klubben allerede i denne måned. Ivanovic’ kontrakt i Chelsea udløber godt nok til sommer, men meget kunne tyde på, at AC Milan ikke har i sinde at vente. Ivanovic har også været sat i forbindelse med AC Milans naboer, Inter.

Den nye Fulham-træner, Slavisa Jokanovic, har tilsyneladende mere end travlt med at afværge interessen i henholdsvis Moussa Dembele og Ross McCormack. Manchester United og Tottenham holder fortsat øje med Dembele, mens McCormack er en eftertragtet herre hos førstepladsen i Championship, Middlesbrough.

Curtis Davies, som Bournemouth tidligere har udtrykt interesse for, ser ud til at skrive under på en ny kontrakt med sin nuværende klub, Hull, hvis han vel at mærke kan blive garanteret spilletid på førsteholdet.

Tottenham og Newcastle er blevet fortalt, at den eftertragtede Marseille-angriber, Michy Batshuayi, ikke skal nogen steder i denne måned.

Angriberen Mauor Zarate, der spiller i West Ham, har tiltrukket sig interesse fra spanske Malaga. Den 28-årige argentiner er tilsyneladende langt fra en fast plads på West Ham-holdet. Han er tilsyneladende både bag den skadede Diafra Sakho, Andy Carroll og Enner Valencia i køen til spilletid for førsteholdet. Derfor kunne man godt forestille sig, at Zarate ville prøve lykken et andet sted.

 

INGEN KOMMENTARER