Jamie Vardy skal igennem en mindre operation

Jamie Vardy skal igennem en mindre operation

926
0
DEL

Leicester er tvunget til at undvære deres topscorer i en periode på op til to uger. Den rekordbrydende angriber skal således igennem en mindre operation i lysken.

Premier League-klubberne havde et meget stramt jule-program, der dog var ekstra hård ved Leicester, som både skulle op imod Liverpool og Manchester City. I forbindelse med jule-programmet tabte Leicester desuden førstepladsen i Premier League.

Prøvelserne er dog ingenlunde forbi for den aktuelle andenplads. De skal undvære holdets absolutte topscorer i op til to uger. Derudover skal Leicester, i løbet af de næste 10 dage, møde Tottenham to gange. I det første opgør, som spilles i forbindelse med FA Cuppen, kommer Leicester med sikkerhed til at skulle undvære Jamie Vardy.

Ifølge talrige medier er Vardy som sagt ude i op til to uger på grund af føromtalte operation i lysken. Det forventes at indgrebet vil finde sted på tirsdag. Hvor længe Vardy må undværes på fodboldbanen er der dog delte meninger om. Sky Sports mener, at operationen er planlagt på en sådan måde, at Vardy kan tage del i nummer to opgør imod Tottenham. BBC hælder dog mere til, at Vardy vil være ude i 14 dage, hvilket udelukker ham fra begge opgør imod Tottenham.

Vardy var i aktion så sent som i lørdags, hvor han spillede hele kampen da Leicesters kamp mod Bornemouth endte 0-0.

INGEN KOMMENTARER