Daniel Amartey takker fansene, holdkammeraterne og F.C. København som helhed i sin afskedstale. Han skylder klubben utrolig meget, erkender han.
Det obligatoriske lægetjek blev fredag aften vellykket, og nu har Daniel Amartey skrevet under på en 4,5 år lang kontrakt med Leicester City.
Tiden i F.C. København har været rigtig god, og han skylder folk i klubben rigtig meget, fastslår den ghanesiske midtbanespiller selv.
– Jeg har haft det fantastisk godt i F.C. København, hvor jeg har udviklet mig meget som spiller og menneske. Klubben har vist mig stor tillid og mine holdkammerater har hjulpet mig hver eneste dag, ligesom fansene altid har behandlet mig helt utroligt godt. Det vil jeg altid været taknemmelig for og tænke tilbage på med glæde, siger Daniel Amartey til fck.dk.
– Der er ingen tvivl om, at jeg skylder FCK meget og takker for, at jeg nu får chancen for at tage det næste skridt i min karriere, fortsætter han.
F.C. København menes at have sluppet 21-årige Amartey for 60 millioner kroner.