Officielt: Amartey præsenteres i Leicester

Officielt: Amartey præsenteres i Leicester

786
0
DEL

Daniel Amartey er officielt ny Leicester-spiller. Det bekræfter klubben selv. En fire-årig kontrakt er den nu tidligere F.C. København-profil blevet tildelt. 

Tidligere på ugen bekræftede F.C. København, at man havde solgt Daniel Amartey til Leicester City, og nu er han så helt klar til at kunne kalde sig ny mand på King Power Stadium.

Det sker, efter at Leicester fredag aften bekræfter, at Amartey har skrevet under på en aftale, der binder ham til frem til sommeren 2020.

– Det er en stor fornøjelse at skifte til Leicester City. Jeg ved, at klubben har været interesseret i at hente mig i noget tid, og det spillede en stor rolle i min beslutning om at tage hertil, forklarer Amartey til klubbens egen hjemmeside og fortsætter:

– Overalt i Europa snakker folk om Leicester City, og hvor godt klubben har klaret det i Premier League. Holdet spillerne spændende og offensiv fodbold, og det ser jeg frem til at blive en del af, fortsætter den nu tidligere FCK-stjerne.

Det menes, at Leicester har lagt 60 millioner kroner på bordet for at købe ham fri af sin kontrakt med F.C. København.

INGEN KOMMENTARER