Remi Garde har udset sig en af sine tidligere spillere fra Lyon-tiden. Der er tale om Loic Remy.
Aston Villa ligger lige nu helt i bunden af Premier League, hvorfor forstærkninger i januars transfervindue næsten er et most. Klubbens franske manager Remi Garde har udset sig en af sine tidligere spillere fra Lyon-tiden.
Det fortæller han selv til Sky Sports:
– Loic er en fyr, jeg kender rigtig godt, og selvfølgelig er han en interessant spiller for vores hold. Han er en af flere spillere, jeg prøver at lokke til Aston Villa. Ingen tvivl om det, siger Remi Garde til Sky Sports og fortsætter:
– Loic er speciel, fordi han kender landet og ligaen. Jeg har andre emner, som også kan spille på dette niveau, men som ikke kender landet og ligaen, afslutter franskmanden.








