Fernando Torres har siden sit skifte fra Liverpool til Chelsea tilbage i 2011 været en skygge af sig selv. Dette har Atlético Madrid-træner, Diego Simeone, også måtte sande efter at have haft spanieren i sin fold på en etårig lejeaftale. Hovedstadsklubben ønsker således ikke at gøre lejeaftalen permanent.
Atlético Madrid. Dette var stedet, hvor det hele begyndte for El Niño. I 200 ligakampe for Madrid-klubben formåede han at få netmaskerne til at blafre 84 gange, hvilket resulterede i et skifte mægtige Liverpool, hvor han fortsatte de fine takter.
Der er som bekendt løbet meget vand under den famøse bro, og den Torres, der scorede mål på samlebånd for Liverpool og Atlético Madrid, og den Torres, der missede for åbent mål mod Manchester United, virker som to vidt forskellige personer.
Læs også: Pato ankommet i London: Chelsea er mit nye hjem
Alligevel valgte Simeone at hente den populære angriber tilbage til Vicente Calderon i januar sidste år på en 18 måneder lang lejeaftale fra AC Milan. Med blot fem mål i 44 optrædener er tålmodigheden med den 31-årige offensivspiller nu opbrugt, og den spanske hovedstadsklub besluttede på et møde med spilleren i mandags, at de ikke ønsker at hente ham ind på permanent basis. Dette erfarer AS.
Diego Simeone og co. fik forleden et transferforbud, der forhindrer dem i at hente nye spiller de næste to transfervinduer. Denne karantæne har dog ingen indvirkning på det igangværende transfervindue, men Altético har altså valgt at lade fornuften råde fremfor følelserne, og de har dermed ikke valgt at tilbyde Torres en kontrakt, selvom det var muligt.
Hvad der så nu skal ske med den tidligere så ombejlede angriber, vil kun tiden vise.