Brøndbys træner Auri Skarbalius forventer at spillerne skyder brystet frem og viser at de vil dø for klubben, når de i aften går på banen mod FC København i den første af to pokalsemifinaler.
FCK tager i aften imod Brøndby i den første pokalsemifinale. Auri Skarbalius har i den forbindelse givet interview til klubbens hjemmeside:
– Det bliver sagt, at man skal være villig til at dø for denne her klub, men man skal ikke bare sige det – det kan alle komme og gøre. Man skal vise det på banen. Vise, at man vil det her og så gøre det, siger han til klubbens hjemmeside.
Læs også: Agent ser Brøndby som det perfekte match for serbisk stjernefrø
– Det er det, vi vil se i dag – at spillerne kommer ud med brystet skudt frem og kæmper og slås for Brøndby IF.
Han fortæller også, at selvom denne kamp kun er den første ud af to opgør, kommer Brøndby ikke kun for at forsvare sig:
– Vi skal huske, at det afgøres over to kampe, men det betyder ikke, at vi kun kommer for at forsvare os. Vi kommer for at spille vores spil med de fokusområder, der er, når man møder en kvalitetsmodstander.
Der er kampstart klokken 18.00 i Telia Parken.