Lampard: City får det svært mod PSG

Lampard: City får det svært mod PSG

1200
0
DEL

Den tidligere engelske landsholdsspiller, der også har en fortid i Manchester City håber at hans tidligere klub kan avancere fra kvartfinalen i Champions League mod PSG. Men han frygter det værste.

Frank Lampard udtaler, at Manchester City har en chance for at slå Paris Saint-Germain, men advarer Manuel Pellegrinis folk om, at det bliver en hård omgang, mod et hold, der har mulighed for at gå hele vejen i dette års turnering:

– Manchester City har helt sikkert en chance, men det bliver en virkelig svær kamp, siger New York City FC-spilleren til Goal.

City er kommet i Champions Leagues kvartfinaler for første gang i historien efter en komfortabel samlet 3-1-sejr over Dynamo Kiev.

PSG har dog imponeret ved at slå Chelsea 4-2 samlet i deres 1/8-finale og ser altså skræmmende ud, ifølge Lampard:

– Jeg var meget imponeret over PSG under kampene mod Chelsea, og jeg mener at de har et virkelig stærkt hold.

Læs også: Agent bekræfter: Manchester City-stjerne skal væk til sommer

– Jeg tror Barcelona er de klare favoritter til at vinde Champions League, men PSG har en reel chance med de spillere de har.

– Manchester City har fantastiske individualister, så jeg håber, at de gør det godt – eftersom jeg er englænder og har spillet for klubben. Men det bliver en svær kamp.

PSG og Manchester City mødes i aften på Parc des Princes i Paris.

INGEN KOMMENTARER