Avis: Formand vil reducere antal hold i Premier League

Avis: Formand vil reducere antal hold i Premier League

1133
0
DEL

Formanden for det engelske fodboldforbund FA, Greg Dyke, vil angiveligt reducere de 20 Premier League-hold til 18 af slagsen for at højne landsholdets muligheder ved større turneringer. 

Det engelske landshold har ikke vundet noget siden 1966 og har generelt skuffet fælt ved de seneste mange slutrunder.

Eksperter spekulerer i, hvorvidt det hænger sammen med det store antal af udenlandske spillere, der bremser de engelske talenters udvikling i klubberne, fordi de ganske enkelt aldrig får chancen.

FA-formanden Greg Dyke mener dog angiveligt, at der ligger noget andet til grund, og derfor vil han tage fat i Premier Leagues administrerende direktør Richard Scudamore for at diskutere en mulig reducering af holdene.

Den engelske avis The Times skriver, at Greg Dyke ønsker at reducere de nuværende 20 klubber i Premier League til 18.

Formålet skulle være at give de enkelte spillere mere hvile, ganske enkelt fordi de ikke skal spille ligeså mange kampe som nu, og det vil kunne højne chancerne for at få de engelske landsholdsspillere til at præstere, når det gælder.

Avisen skriver dog samtidig, at forslaget givetvis vil møde stor modstand fra klubber i den nederste halvdel, der ser chancerne for overlevelse som væsentlig mindre, men det vil samtidig også kritiseres af fodboldlederne i de Championship-klubber, som ligeledes vil have svære ved at rykke op i landets bedste række.

 

 

INGEN KOMMENTARER