Avis: Liverpool betaler for kontraktløs sommer-forstærkning

Avis: Liverpool betaler for kontraktløs sommer-forstærkning

966
0
DEL

Mandag blev det bekræftet, at Joel Matip skifter til Liverpool når hans kontrakt udløber til sommer. Rygterne havde svirret det meste af weekenden, men mandag blev de altså endegyldigt bekræftet.

Matip har som sagt kontraktudløb i Schalke 04 til sommer, hvilket eftersigende plager den tyske klub, der ihærdigt har prøvet, at få en kontraktforlængelse i hus. Dette betyder ydermere, at Liverpool får Matip på en såkaldt fri transfer, hvilket vil sige, at de får ham gratis.

Det gør de så åbenbart ikke alligevel, hvis man skal tro den tyske avis Bild. Selvom Schalke 05 ikke modtager så meget som en krone, så modtager hovedpersonen selv angiveligt en godtgørelse på mange millioner for at slutte sig til Liverpool.

Ifølge avisen er der tale om fem millioner euro, hvilket rundt regnet svarer til 37,5 millioner kroner. Bild forklarer, at Matip modtager godtgørelsen på de fem millioner euro oven i hans kommende årsløn, der skulle ligge på syv millioner euro, hvilket svarer til 52 millioner. Disse store beløb viser, at Liverpool om noget er ivrige efter at sikre sig Matip.

INGEN KOMMENTARER