Den engelske legende Michael Owen, der har over 200 Liverpool-kampe i bagagen, har givet sit bud på, hvordan kampen mellem FC Midtjylland og Manchester United ender. Han har ikke stor tiltro til de danske mestre, der møder det engelske storhold i Europa League på torsdag.
Manchester United kan se tilbage på en skuffende weekend, hvor De Røde Djævle tabte 2-1 til Sunderland i Premier League.
United har ydermere kæmpet med at komme ind i en stime. Denne sæson har været ganske problematisk for Louis van Gaals mandskab, der i øjeblikket indtager femtepladsen i Premier League.
Deres bedste chance for at kvalificere sig til Champions League til næste år kan meget vel være, at vinde Europa League i denne sæson.
Michael Owen, der foruden Liverpool også har tørnet ud for Manchester United, forventer, at sit gamle hold snupper sejren over det danske mesterhold.
– Midtjylland blev først stiftet i 1999. Dette er den største kamp i de danske mestres historie, skriver Michael Owen på sin blog.
– Med det sagt, så er dette en kamp, som min gamle klub burde vinde, hvilket jeg også forventer, at de gør. Dermed kan de tage en føring med hjem til Old Trafford.
Manchester Uniteds næste Premier League-kamp finder sted søndag den 28. februar. Der er tale om en hjemmebanekamp imod Arsenal.








