Avis: Southampton vil sælge Mané til sommer

Avis: Southampton vil sælge Mané til sommer

773
0
DEL

Southampton er eftersigende klar til at sælge den eftertragtede Sadio Mané til sommer.

Den senegalesiske kant blev ellers sat i forbindelse med Manchester United sidste sommer, men buddet, der eftersigende lå omkring 300 millioner kroner, blev afvist.

Nu har piben imidlertid fået en anden lyd hos træneren Ronald Koeman, der ifølge Daily Mirror er villig til at sælge Mané, hvis det rigtige bud kommer.

Mané har langt fra været lige så god i denne sæson, som det var tilfældet i sidste sæson. Han har således ikke fundet vej til netmaskeren i de seneste 15 kampe. I alt har han kun scoret tre mål i denne sæsons 23 kampe, hvilket slet ikke står mål med de 10 mål, som han formåede at score i 30 kampe sidste sæson.

Mané var sågar sat på bænken i weekenden, hvor Southampton besejrede Swansea 1-0.

– Vi spiller en smule anderledes i øjeblikket, udtalte Koeman.

– Vi spiller ikke længere med tre på toppen, vi spiller med to angribere. Det er en af grundene til, at Mané ikke var i startopstillingen.

– I de seneste par uger har han kæmpet en lille smule med sine præstationer.

 

 

INGEN KOMMENTARER