Avis: Liverpool ville ikke sælge Markovic

Avis: Liverpool ville ikke sælge Markovic

784
0
DEL

Liverpool nægtede at sælge Lazar Markovic, selv da den tyrkiske klub Fenerbahce, som Markovic er udlejet til, bød i omegnen af 200 millioner. Det har Fenerbahce selv meldt ud.

Den serbiske landsholdsspiller er som sagt udlejet fra Liverpool til Fenerbahce. Her har han nydt godt af en yderst imponerende halvsæson, hvorfor Fenerbahce har ønsket at gøre samarbejdet permanent. Selvom Markovic har et halvt år tilbage af sin lejekontrakt, så forsøgte Fenerbahce ihærdigt at hente den unge serber i det netop lukkede januar-transfervindue.

Ifølge den britiske avis The Independent, der citerer den tyrkiske avis Sabah, så afviste Liverpool resolut et bud på 200 millioner kroner for den 21-årige serber.

Et bud i den størrelsesorden ville ellers have sørget for, at Liverpool kunne få alle de penge igen, som de selv betalte for Markovic, da han skiftede Benfica ud med Liverpool. Det faktum at buddet blev afvist antyder, at Jürgen Klopp ser en fremtid for den unge mand på Anfield. Man kunne også formode, at Klopp selv vil tage serberen i øjesyn før han beslutter sig for et salg.

Markovic scorede tre mål under Brendan Rodgers i 2014/15-sæsonen og leverede i øvrigt nogle imponerende præstationer. Han var dog ikke i stand til at udvise stabilitet, hvilket sikkert har medvirket til, at han blev udlejet.

INGEN KOMMENTARER