Avis: Yaya Touré tilslutter sig Ramires i Kina

Avis: Yaya Touré tilslutter sig Ramires i Kina

971
0
DEL

Yaya Touré smutter til Kina efter sæsonen, når Pep Guardiola tiltræder som ny manager i Manchester City. Det erfarer den engelske avis Daily Telegraph.

Mandag blev det en kendsgerning, at succestræneren Pep Guardiola bliver ny Manchester City-manager efter sæsonen. Flere eksperter spår en større udrensning i spillertruppen, når spanieren gør sin entré på Etihad Stadium.

En af de spillere, der forventes at skulle forlade Manchester-klubben, er Yaya Touré, og han beundres angiveligt af Inter-træner Roberto Mancini, som han tidligere har arbejdet sammen i netop Manchester City.

Men bedst som man så skulle tro, at Yaya Touré slutter karrieren af i Serie A, mener avisen Daily Telegraph at vide, at den kinesiske klub Jiangsu Suning står på spring til at hente den ivorianske midtbanespiller.

Ifølge avisen er de klar til at smide intet mindre end 30 millioner pund for Yaya Touré.

Jiangsu har som bekendt allerede hentet Ramires i det netop overståede transfervindue for i omegnen af 25 millioner pund.

INGEN KOMMENTARER