Premier League sprænger banken

Premier League sprænger banken

1166
0
DEL

Premier League-klubberne har brugt astronomiske beløb på spillere, hvis man ser på de seneste to transfervinduer. Mere end en milliard pund, hvilket svarer til over 10 milliarder kroner, er det blevet til.

Da januar-transfervinduet smækkede i og regnskabet kunne gøres op viste det sig, at Premier League-klubberne havde investeret massivt i forstærkninger. I løbet af januar havde klubberne i Premier League således brugt 172,65 millioner pund, hvilket svarer til cirka 1,7 millard danske kroner.

Hvis man lægger det beløb sammen med, hvad Premier League-klubberne brugte i sommerens transfervindue, så kommer man som sagt over en milliard pund. Nærmere bestemt 1,045 milliard pund, hvilket svarer til cirka 10,3 milliarder kroner.

Ifølge en rapport, der er blevet offentliggjort på Premier Leagues hjemmeside, så er der aldrig blevet brugt så mange penge i løbet af en enkelt sæson. Premier League har som sagt 24 år på bagen, men i år overgik således alle rekorder.

Newcastle havde de største spenderbukser på i løbet af januar. De brugte således 29 millioner pund, hvilket svarer til 286 millioner kroner, på at hente Andros Townsend i Tottenham, Jonjo Shelvey i Swansea og Henri Saivet i Bordeaux. Desuden indgik Newcastle en lejeaftale med Seydou Doumbia, der er ejet af AS Roma. Newcastle brugte sågar flere penge i januar end de 20 La Liga-klubber tilsammen.

Hvad angår antallet af nye spillere, så lægger Norwich sig i spidsen. De hentede således otte nye spillere i januar, mens Bournemouth, Sunderland og Watford hver hentede fem nye spillere. Kun Manchester United, Tottenham og bundproppen Aston Villa foretog sig ingen indkøb i det mest lukrative transfervindue siden 2010/11-sæsonen, hvor Premier League-klubberne investerede 225 millioner pund, hvilket svarer til 2,2 milliard, i alt.

INGEN KOMMENTARER