FC Barcelona har defensive problemer inden lørdagens El Clasico. Mathieu er netop sat på sidelinjen i otte uger.
Der venter alle fodboldelskere en af de største kampe, når FC Barcelona lørdag tager imod Real Madrid hjemme på Camp Nou. Barca, der med en sejr kan gøre hullet til Real endnu større, ser efterhånden en smule tynde ud i den venstre side af bagkæden.
Læs også: Ferguson forsvarer van Gaal: Fansene skal have tålmodighed
Jordi Alba er yderst tvivlsom med ankelproblemer, mens brasilianske Adriano er meldt ud af opgøret.
Det lignede derfor længe, at det var forsvarsklippen Jeremy Mathieu, der som så mange gange før skulle rykkes ud på venstrebacken i forsvaret hos de spanske mestre. Nu har Enrique dog fået endnu mere hovedpine.
Læs også: – ter Stegen må bevise, at han er den bedste i Barcelona
Franskmanden Jeremy Mathieu er i dag blevet meldt ude i op til to måneder, hvorfor han naturligvis ikke kommer til at figurere i trænerens trup til weekendens brag.
Det første Clasico i indeværende sæson sluttede med en overbevisende sejr til Barcelona på hele 4-0.