Bayern-stopper affejer spekulationer om glemt pas: Derfor er jeg ikke udtaget

Bayern-stopper affejer spekulationer om glemt pas: Derfor er jeg ikke udtaget

1322
0
DEL

Mehdi Benatia maner rygterne om, at hans deltagelse til Bayern Münchens Champions League-kamp mod Benfica skulle være forhindret grundet et glemt pas, til jorden. Afgørelsen om at udelade ham fra truppen er af sportslige hensyn, fastslår forsvarsspilleren. 

Tidligere i dag forlød det, at Bayern München-stopperen Mehdi Benatia havde glemt sit pas og derfor ikke kunne drage med til Portugal for at spille returopgøret i Champions League-kvartfinalen mod Benfica.

Rygterne har dog ikke bund i virkeligheden, cementerer den marokkanske forsvarsspiller på sin Facebook-profil.

– Der har været nogle rygter, som har forklaret mit fravær fra kampen mod Benfica med, at jeg har glemt mit pas. Jeg ønsker at afvise denne information, skriver Benatia i en Facebook-status og fortsætter:

Læs også: Elkjær rap i replikken: Derfor er jeg større end Zlatan – hvem er Messi?

– Jeg er ikke med på turen, fordi staben har truffet afgørelsen om ikke at lade mig deltage i denne kamp, hvilket er helt normalt set i lyset af mit nylige comeback fra en skade.

Bayern München vandt første opgør med 1-0 hjemme på Allianz Arena på et tidligt mål af midtbanedynamoen Arturo Vidal.

Læs også: Skuffet Thiago Silva efter CL-exit: Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske

INGEN KOMMENTARER