Det engelske medie BBC beretter om, at en unavngiven dansker har afgivet et bud på en af verdens ældste fodboldklubber, Notts County.
For seks år siden blev Notts County solgt for ét pund til Ray Trew. Trew fik dengang gældsforpligtelser for op imod 70 millioner kroner med i sit køb.
Efter længere tids forgæves forsøg for at få klubben længere op i de engelske rækker trak Trew sig i sidste uge som formand og satte klubben til salg.
Læs også: Glipper de kinesiske millioner: City-spiller rygtes tilbage til Spanien
Den engelske presse fik straks nys om, at en investeringsgruppe ved navn Paragon Group stod klar til at overtage den gamle traditionsklub, men i ellevte time har en dansk milliardær ifølge BBC budt sig ind.
Læs også: Avis: Arsenal byder 200 milioner for Leicester-profil
Danskerens identitet forbliver endnu ukendt, men det engelske medie melder, at han allerede har afgivet et bud på Notts County, som roder rundt nede i Englands fjerdebedste række.
Læs også: Real Madrid vil finansiere Hazard-køb med salg af disse stjerner: PL-klubber spøger