Bekræftet: Sådan ser semifinalerne i Capital One Cuppen ud

Bekræftet: Sådan ser semifinalerne i Capital One Cuppen ud

1160
0
DEL

Man kan se frem til et par gode fodboldkampe, når semifinalerne i den engelske Capital One Cup skal afvikles til januar.

Liverpool sikrede sig i går aftes, med en yderst overbevisende 6-1-sejr over Southampton, adgang til semifinalerne i Capital One Cuppen. Det samme gør sig gældende for Manchester City, der slog Hull City 4-1, Everton, der slog Middlesbrough 2-0 og Stoke, der slog Sheffield Wednesday 2-0. De tre sidstnævnte kampe fandt sted i tirsdags.

Dermed var scenen sat til gårsdagens lodtrækning, der skulle bestemme, hvordan semifinalerne til januar skal afvikles. Lodtrækningen resulterede i, at Liverpool skal møde Stoke, mens Manchester City skal møde Everton.

Semifinalerne spilles, som sædvanligt, over to kampe. De første finder sted den 5. og 6. januar, hvorefter der er returopgør den 26. og 27. januar. Vinderne af de to semifinaler får så chancen for at sikre sig pokalen, når der skal spilles finale på Wembley.

INGEN KOMMENTARER