Tidligere tyrkisk HSV-spiller overfusede kvindelig dommer – nu overvejer klubben at supplere...

Tidligere tyrkisk HSV-spiller overfusede kvindelig dommer – nu overvejer klubben at supplere straffen

1203
0
DEL

Den tidligere tyrkiske HSV-spiller Kerem Demirby, der nu spiller i Fortuna Düsseldorf, så, i mere end et henseende, rødt i weekendens 2. Bundesliga-kamp mod FSV Frankfurt.

Bemærkningen “Kvinder hører ikke til i fodbold” er sikkert sagt mange gange. I denne forbindelse har en lignende bemærkning dog i den grad trukket overskrifter.

Den kvindelige dommer, Bibiana Steinhaus, der dømte søndagens kamp mellem FSV Frankfurt og Fortuna Düsseldorf skulle vise sig, at blive ufrivillig hovedperson, da hun efter to gule kort måtte udvise Kerem Demirby efter 85 minutters spil.

– Kvinder hører ikke hjemme i herrefodbold, udtalte Demirby ifølge Bild til kampens kvindelige dommer.

Dårligt nok var ordene løbet over læberne hos den tyrkiske midtbane-spiller før han blev idømt en bøde af sin klub. Denne bøde har imidlertid vist sig ikke at være nok for klubbens direktør Paul Jäger, der nu pønser på nye, listige planer.

– Det ville være en god ting, selv om det også understreger hans billede af kvinder, hvis han kunne gå på banen til en pige-fodboldkamp – som dommer, udtalte altså direktøren for Fortuna Düsseldorf.

Hovedpersonen selv var dog hurtig til at fortryde, eller i hvert fald undskylde, sin handling og sit ordvalg i søndagens kamp. Følgende opdatering kunne således findes på Demirbys facebook-side mandag aften:

– Jeg er meget ked af, hvad jeg sagde til fru Steinhaus. Det skulle jeg ikke have sagt, for det er ikke udtryk for mit syn på kvinder. Jeg var meget følelsesmæssigt berørt i søndags, fordi kampen var super vigtig. Jeg overreagerede og havde ikke styr på mine følelser. Jeg er virkelig ked af det.

Inden udvisningen havde tingene, bortset fra det første gule kort, kørt på skinner for den tyrkiske midtbane-kreatør. I løbet af første halvleg havde han fundet vej til netmaskerne hele to gange, hvilket sikrede Düsseldorf en 2-0-føring ved halvleg. Frankfurt fik dog reduceret i anden halvleg, men hverken denne reducering eller Demirbys udvisning kunne ændre på, at kampen endte 2-1 til Fortuna Düsseldorf.

INGEN KOMMENTARER