– Benzema opførte sig som et dumt æsel

– Benzema opførte sig som et dumt æsel

915
0
DEL

Præsidenten for det franske fodboldforbund (FFF), Noel La Graet, beskriver Karim Benzemas opførsel i den famøse afpresningssag med landsholdskollegaen, Mathieu Valbuena, som værende stupid. Real Madrid-angriberen fortjener dog en ny chance, fortæller La Graet. 

Den 28-årige Los Blancos-angriber har i denne sæson trukket flere overskrifter uden for banen fremfor inde på banen. Her tænkes der naturligvis på angriberens indblanding i den famøse sex- og afpresningssag, hvilket har ført til en midlertidig suspendering fra det franske landshold. Dette betyder, at franskmanden ikke skal tages i betragtning til dette års EM-slutrunde i Frankrig.

Selvom Benzema har trådt gevaldigt ved siden af, mener FFF-præsidenten, at angriberen fortjener en ny chance og er ikke stor tilhænger af den hårde kritik, som han har stået på mål for.

– Måske har jeg beskyttet Karim for meget i denne sag, men jeg kan virkelig godt lide ham, og vi laver alle fejl, fortalte La Graet til Paris Breizh Media.

– Han lod sig i dette tilfælde rive sig med af sin stupiditet. Han har været dum som et æsel, men jeg er ikke tilhænger af at belære folk.

– Der er gode og dårlige mennesker i alle miljøer, blandt lærere, blandt forretningsfolk, alle steder.

– Benzema kommer fra et svært miljø, og han lod sig rive med, lød den afsluttende kommentar fra præsidenten.

INGEN KOMMENTARER