Athletic Clubs cheftræner Ernesto Valverde krydser fingre for, at FC Barcelona ikke byder på stjerneangriberen Aritz Aduriz til januar.
Snart 35-årige Aduriz er en afgørende og vital brik i Bilbao-klubbens Athletic Clubs puslespil, og derfor håber de for alt i verden ikke, at mægtige FC Barcelona banker på døren for at forhøre sig om hans tilgængelighed.
– Vi håber ikke, at Barcelona skriver med Adurix, fordi han repræsenterer kernen i den måde, vi spiller på, forklarer Athletic-træner Ernesto Valverde ifølge Sky Sports.
– Vi er meget heldige at have ham på holdet. For hvert eneste år, der går, bliver han bedre og bedre, fortsætter Valverde i rosende vendinger om den rutinerede målræv.
Aduriz har fået netmaskerne til at blafre imponerende 10 gange i La Liga i 13 optrædener i denne sæson.








