Mihajlovic: Sejre avler flere sejre

Mihajlovic: Sejre avler flere sejre

1205
0
DEL

Sinisa Mihajlovic stiler som bekendt efter at løfte trofæet i Coppa Italia. Nu lægger cheftræneren for AC Milan også en helt særlig taktik for dagen. Han siger nemlig, at sejre avler endnu flere sejre.

AC Milan møder i morgen Crotone fra Serie B. Kampen er et led i den italienske pokalturnering Coppa Italia. En turnering, hvor Mihajlovic agter at gå hele vejen.

– At vinde hjælper dig altid til at vinde i fremtiden, selv i de enkeltstående kampe, forklarede Mihajlovic til pressekonferencen.

– Når man vinder et trofæ, så er det en fantastisk ting, fordi når man spiller, så er det dejligt, at have vundet en kamp. Men så, når du går på pension, kan det tænkes at du kaster et blik på din samling af medaljer, hvilket er en dejlig, personlig tilfredsstillelse.

– Fodbold er kun godt når man vinder.

Mihajlovic gjorde et stort nummer ud af, at ingen spiller skal føle sig sikre på en plads i startopstillingen.

– [Carlos] Bacca er ikke nødvendigvis en sikker mand i startopstillingen. Vi har også Luiz Adriano, der gjorde det godt da han blev skiftet ind [imod Sampdoria]. Om en uge eller to vil [Mario] Balotelli også være tilbage.

– [Jeremy] Menez kommer også tilbage. Der er ingen forudbestemte startopstillinger, alle må mærke, at en plads i startopstillingen er muligt.

– Det kommer an på kampene, og man kan også ændre på systemet i løbet af en enkelt kamp, og skifte spillere ud, alt efter hvad holdet har brug for.

INGEN KOMMENTARER