FC København og Brøndby IF tørnede her til aften sammen i pokalturneringen. Brøndby kom foran efter godt en halv times spil, men Thomas Delaney udlignede for aftens værter kort inden slutfløjtet. Udligningen irriterer efter kampen Brøndby-spilleren David Boysen, som mener, at kampen var 10 minutter fra at være helt perfekt.
David Boysen var en del af Brøndbys startopstillingen til aftenens pokalkamp i Telia Parken. Det var den tidligere Lyngby-profils første New Firm-derby og han har nu gjort det klart, at han glædede sig virkelig meget til kampen.
– Det var virkelig sjovt, og jeg havde da også glædet mig helt vildt meget, udtalte Boysen efter kampen til TV3 Sport.
Brøndby kom som sagt efter en lille halv time. Boysen tog et langt løb op ad venstresiden, hvorefter han fandt Teemu Pukki på midten af banen, hvor den finske angriber altså scorede til 1-0. Thomas Delaney og FC København udlignede dog efter 83 minutters spil, hvilket ærger Boysen.
– Det er jo 10 minutter fra at være helt perfekt. Men jeg synes faktisk, at det var en opsigtsvækkende god indsats fra vores side af. Vi spiller som et hold, spiller god fart, slutter Boysen.
David Boysen og Brøndby får dog chancen om to uger, hvor der spilles returopgør.