FC Nordsjælland spillede i dag lige op med sidste års Europa League-finalister, Dnipro, i en målløs testkamp.
Det var en ung trup, der løb på banen til FCN’s sidste testkamp, inden foråret bliver skudt igang på fredag i Alka Superligaen. De skulle op imod finalisterne fra sidste sæsons Europa League, Dnipro.
Første halvleg bød ikke på specielt mange chancer. Det tætteste på et mål var David Moberg Karlsson’s afslutning i sidenettet.
Der kom mere gang i den efter pausen. Dnipro var første hold, der misbrugte en stor chance. Efterfølgende kom både den unge Emiliano Marcondes og Andreas Skovgaard frem til store chancer. Kampen ender i remis med cifrene 0-0.
FC Nordsjælland møder Viborg FF den 28. februar i Alka Superligaen.