Brøndby IF deltager i Atlantic Cup

Brøndby IF deltager i Atlantic Cup

1342
0
DEL

Brøndby-mandskabet skal deltage i Atlantic Cup som en del af forberedelserne til forårssæsonen, når de drager på træningslejr i slutningen af januar måned.

Med to runder igen af denne Superliga-halvsæson er klubberne rundt om i landet begyndt at kigge på forberedelserne frem mod forårssæsonen, og i Brøndby IF har man fastlagt sig.

Således kan vestegnsklubben afsløre, at man deltager i Atlantic Cup på træningslejren i Algarve, som ligger i det sydlige Portugal.

Brøndby-holdet drager til den portugisiske sydkyst d. 29. januar og skal være der frem til d. 8. februar.

På turen møder de blå-gule tjekkiske FK Baumit Jablonec, svenske IFK Norrköping samt russiske FC Zenit fra Skt. Petersborg, men datoerne for de tre træningskampe er endnu ikke fastlagt.

Ønsker man at tage til Portugal og støtte holdet i Atlantic Cup 2016, kan man få gratis billetter ved henvendelse til kommunikation@brondby.com, skriver klubben på sin hjemmeside.

INGEN KOMMENTARER