Brøndby IF hylder ‘Røde Jørgen’

Brøndby IF hylder ‘Røde Jørgen’

1271
0
DEL

Jørgen Pedersen, der i Brøndby-kredse har fået tilnavnet ‘Røde Jørgen’, fik onsdag store hyldester fra klubben og dens legender efter 50 års arbejde som frivillig. 

Vi skal helt tilbage til 1966 for at finde årstallet for, hvornår ‘Røde Jørgen’ bliver en del af Brøndby-fællesskabet.

Som frivillig startede han med at tage en tjans som ungdomstræner, og siden da har han været en del af klubben og har bestredet flere forskellige poster, såsom stadioninspektør, ungdomsformand, holdleder for Morten Olsens Superliga-mandskab og bestyrelsesmedlem igennem 31 år.

Onsdag var der så reception som en slags hyldest til ‘Røde Jørgen’, der modtog krammere og lykønskninger fra folk som Kim Vilfort, Henrik Jensen, Bent Christensen, Per Bjerregaard, Lynge Jakobsen, som alle lagde vejen forbi Brøndbys klubhus.

‘Røde Jørgen’ selv fortalte i forbindelse med jubilæet, at Brøndby IF har været hans liv, og at klubben altid blev vægtet over alt andet.

– Klubben blev mit liv – på godt og ondt. Der var jo perioder, hvor jeg stort set aldrig var hjemme. Det var klubben frem for alt, sagde Jørgen Pedersen til lokalavisen Vestegnen.

– Tak for de mange års indsats, skriver Brøndby desuden på sin hjemmeside.

Jørgen Pedersen fik tilnavnet ‘Røde Jørgen’ grundet sin rødlige hårpragt.

INGEN KOMMENTARER