Brøndby med ny derby-stikpille: FCK har voldsomme fejlinvesteringer

Brøndby med ny derby-stikpille: FCK har voldsomme fejlinvesteringer

2179
0
DEL

Op til derbyet bliver en ny stikpille sendt afsted af Brøndbys sportsdirektør Troels Bech, der mener, at F.C. Københavns fejlinvesteringer gennem tiderne er voldsomme. Brøndby IF vil selv fremover scoute potentielle indkøb ud fra forskellige statistikker og data, ligesom FC Midtjylland har gjort det med stor succes.

Selvom det sædvanlige modspil mellem fansene ikke vil være der til søndagens derby, fordi Brøndbys fans som bekendt boykotter kampen i Telia Parken, så lægges der alligevel i kakkelovnen til ægte rivalisering.

Sportsdirektør i Brøndby IF, Troels Bech, mener nemlig, at F.C. København har tabt flere penge på fejlinvesterede transfers end de blågule selv.

– Hvis man har råd, så kan man hente spillere, der individuelt er så gode, at de på et tidspunkt vil slå igennem, uanset om de passer ind i miljøet.

– Man kan bare tage FCK og se på, hvad de har haft af fejlinvesteringer. Det er jo helt voldsomt, fordi de har haft råd til at smide endnu flere penge i det end os, siger Troels Bech.

– Hvad de har tabt overgår, hvad vi har, tror jeg, siger Troels Bech, der dog erkender, at rivalerne fra Østerbro også har scoret stort på at sælge spillere:

– Til gengæld har de også en gang imellem haft råd til at få en spiller ind, som så bliver solgt til 60 millioner kroner, siger Brøndbys sportsdirektør.

Som led i Brøndbys nye strategi, som har fået kaldenavnet “6.4”, vil de blågule fremover kigge på forskellige statistikker og data og derudfra udvælg potentielle indkøb.

Man har set en lignende model i FC Midtjylland i de seneste to år, og den kastede som bekendt succes af sig sidste år, da den midtjyske fodboldklub for første gang i historien vandt Danmarksmesterskabet.

– Vi kommer ikke længere til at have en sportsdirektør, der kommer og siger; ‘ham her, han er god til at slå indlæg’, hvis det viser sig i de faktuelle tal, at han rammer en ud af otte og resten ryger af køkkendøren, siger sportsdirektør Troels Bech ifølge sn.dk og uddyber:

– Hvis jeg nu kigger på højre midtbanespillere fra 24 ligaer og kan sætte dem ind i en matrix, så dukker der nok en op, som jeg ikke nødvendigvis har kendt.

– Uden at se alle kampe, så kan vi samle op på de tørre tal. De fortæller os ikke hele virkeligheden, men de kan være med til at gøre os interesserede i spillere, som vi så kan tage ud og kigge nærmere på.

Troels Bech blev hentet ind som Brøndbys sportsdirektør i sommer efter en forfejlet tid som cheftræner i OB.

INGEN KOMMENTARER