Brøndby-profil tvivlsom til forårspremiere

Brøndby-profil tvivlsom til forårspremiere

1057
0
DEL

Thomas Kahlenberg er meldt tvivlsom til startopstillingen i søndagens kamp mellem Brøndby og Hobro.

Midtbanespilleren gennemgik sidste år en operation i hoften, der efterfølgende måtte genoptræne i en længere periode.

Nu er selvsamme hofte igen blevet et problem for den 32-årige dansker, der måske må se sig nødsaget til at se til fra bænken på søndag:

– Kalle slider lidt med hoften efter den operation, han fik sidste år. Det var helt efter planen, han blev indendørs torsdag. Vi håber, han er på græs med holdet igen fredag, siger træner Thomas Frank til Ekstra Bladet.

Læs også: Kahlenberg stiller sig til rådighed for landsholdet: Hareide lyder spændende

Thomas Frank bemærker dog, at hofteproblemerne ikke er af alvorlig karakter:

– Det er ikke alarmerende med Kalle. Han er klar søndag. Jeg skal bare afgøre, om han skal starte på banen eller bænken.

Kahlenberg, der udover Brøndby har optrådt for store klubber som Wolfsburg, Auxerre og Evian missede de første ni kampe i efteråret, grundet operationen i hoften.

INGEN KOMMENTARER