Teemu Pukki fortæller, at træningslejren i Portugal får Brøndby til at rykke tættere sammen som hold. Spillerne kommer hinanden mere ved, forklarer den finske angriber.
Brøndby IF er for tiden på træningslejr i Portugal, hvor de også deltager i Atlantic Cup mod en række europæiske modstandere.
Foruden den fysiske kampform arbejder de blå-gule intensivt med taktiske aspekter, såsom presspil og kommunikation spillerne imellem, men turen giver dem samtidig noget socialt, som får dem til at rykke tættere sammen som hold, mener Teemu Pukki.
Læs også: Thomas Frank: Vi skal gribe kampen mere offensivt an
– Vi arbejder meget med vores kommunikation på banen og presspillet og specielt i kampen mod Zenit, fik vi lov til at øve presspillet, for de havde bolden meget. De var en rigtig god modstander, men vi kunne se, at det gik godt med presset mod dem, siger Pukki til klubbens hjemmeside.
Læs også: Liverpool uden Klopp mod Sunderland
– Det giver os meget internt på holdet at være på træningslejr sammen. Vi bruger mange timer i hinandens selskab og rykker på den måde tættere sammen som hold, fortsætter Brøndby-topscoreren.
Pukki glæder sig til forårsstart, og han føler, at formen er ved at være der.
– Vi har spillet to hårde kampe og trænet godt, så alting går, som det skal og føles rigtigt. Formen er på vej i den rigtige retning. Der er tre uger til forårssæsonen starter, men det begynder at se godt ud nu, og jeg glæder mig til at komme i gang med turneringen igen.
Læs også: Football Leaks: Vi er klar til at afsløre danske klubber
– Vi havde en lang pause, så formen skal bygges op igen. Det går godt fremad, og når vi spiller første kamp i forårssæsonen, er jeg sikker på at alle rammer deres bedste, lyder det fra Brøndby IF’s nummer ni.
25-årige Teemu Pukki nettede syv gange i løbet af efterårssæsonen i Alka Superligaen.
Læs også: Video: Alternativ målmandstræning i Brøndby – tennisbolde og ketchere involveret