Brøndby-reserve misser OB-kamp

Brøndby-reserve misser OB-kamp

1319
0
DEL

Brøndbys reserve-målmand Mads Toppel fik en startplads i sidste runde mod FC Midtjylland, men i dag mod OB må han se til fra tribunen. 

Brøndby tabte i sidste runde til FC Midtjylland med Mads Toppel på mål, mens man i midtugen fik uafgjort mod FC København med Frederik Rønnow på mål.

Senere i dag tager klubben fra vestegnen imod OB, og her bliver det Frederik Rønnow, der skal vogte buret. Mads Toppel er nemlig blevet skadet i ugens løb under træning og er derfor ikke med i truppen.

– Jeg havde et par ugers pause fra træning af private omstændigheder, og da jeg kom tilbage, fik jeg lidt problemer med skulderen. Til træning i torsdags fik jeg så et ordentligt riv i skulderen igen i en redning, og derfor må jeg holde en pause, fortæller den tidligere OB-spiller til bold.dk og fortsætter:

– Det er ikke, fordi det er noget alvorligt. Det var i selve redningen og ikke, da jeg ramte jorden, jeg fik rivet, så det tyder på, det bare er noget overbelastning.

Unge Andreas Hansen skal derfor agere reserve for Frederik Rønnow, men Mads Toppel regner med at være tilbage inden længe:

– Det er Auris valg, at jeg står over i dag, da det vurderes, det er bedst, at skulderen får ro i nogle dage, men jeg bør allerede kunne være med igen onsdag. Nu gælder det bare om, at vi får tre point i dag mod OB, så vi har noget at bygge videre på, afslutter den 34-årige målmand.

Toppel har blot fået tre kampe i den gule trøje.

INGEN KOMMENTARER