Christian Nørgaard var tilfreds med spillet trods nederlag til russiske Lokomotiv Moskva efter straffesparkskonkurrence.
Brøndby IF led et nederlag efter straffesparkskonkurrence i en træningskamp mod Lokomotiv Moskva, men de blå-gule gjorde en hæderlig indsats mod russerne, mener Christian Nørgaard.
Særligt første halvleg var god, men den unge midtbanespiller havde lidt forbedringspunkter at kigge på ud fra hans egen præstation på banen.
Læs også: Spilforslag: Granada – Real Madrid
– Vi formår at holde godt fast i bolden på en svær bane mod et godt hold. Vi er bedst på bolden i første halvleg, men i anden halvleg lægger de et lidt større pres og skaber et par chancer. Det var en lige kamp, og vi kunne måske have afgjort det, hvis vi havde udnyttet den kæmpe chance, vi får i sidste minut. Men alt i alt så var 0-0 måske et okay resultat, forklarer Christian Nørgaard til klubbens hjemmeside.
Læs også: Holst efter snævert Brøndby-nederlag: Der blev gået til stålet
– Hvad angår mit eget spil, så ville jeg godt have haft lidt flere vendinger og kampafgørende aktioner, samt dybe afleveringer. Nu handler det om at restituere oven på kampen, da vi spiller allerede igen på lørdag, fortsætter den talentfulde playmaker.
Lørdag møder Brøndby IF svenske Kalmar FF, som bliver den sidste modstander på træningslejren i Portugal.