Brøndby IF må fortsat undvære Rodolph Austin, når holdet onsdag aften tager imod F.C. København i pokalsemifinalen. Til gengæld er forsvarsveteranen Martin Albrechtsen tilbage efter sin skade.
For tredje gang i denne måned tørner Brøndby IF og F.C. København sammen i et vaskeægte arvefjendeopgør.
Onsdag aften er der en billet til pokalfinalen på højkant, når de to ærkerivaler mødes.
Dårlige nyheder rammer dog Brøndby-lejren forud for opgøret, for midtbaneprofilen Rodolph Austin misser kampen, fordi han ikke er blevet klar efter sin skade i midtugens træning.
Godt nyt er det dog på Vestegnen, at Daniel Aggers forsvarsmakker Martin Albrechtsen er blevet sin skade kvit og derfor er udtaget til pokaldysten mod F.C. København.
Brøndbys fulde kamptrup til morgendagens pokaldyst mod F.C. København:
1. Frederik Rønnow (GK)
16. Mads Toppel (GK)
2. Jesper Juelsgård
5. Martin Albrechtsen
6. Martin Ørnskov
7. Thomas Kahlenberg
9. Teemu Pukki
10. Magnus Eriksson
11. Johan Elmander
12. Frederik Holst
13. Johan Larsson
15. David Boysen
17. Riza Durmisi
18. Lebogang Phiri
19. Christian Nørgaard
20. Kamil Wilczek
21. Andrew Hjulsager
22. Daniel Agger
25. Christian “Greko” Jakobsen
34. Daniel Stückler