Brøndbys Eriksson: Når jeg har fået bolden, har jeg været træt

Brøndbys Eriksson: Når jeg har fået bolden, har jeg været træt

1522
0
DEL

Magnus Eriksson erkender, at det har været vanskeligt at være blevet brugt ude af sin position, og han føler, at han ofte har været træt, når han har modtaget bolden, fordi han skal udføre så stort et løbearbejde. 

Da Magnus Eriksson i sommer blev hentet til Brøndby IF fra Malmö FF, var det med store forventninger til den svenske offensivspiller, men efteråret var en stor skuffelse.

Hoverpersonen erkender da også selv, at efteråret var en hård prøvelse for ham, og at han personligt havde håbet på en bedre start på den københavnske vestegn.

– Jeg blev købt at Brøndby, som havde store forventninger til mig, og det er klart, at jeg gerne vil gøre det bedre, end jeg har gjort. Det var et hårdt første halvår for mig personligt. Jeg trives bedst, når jeg spiller som second striker, og vi spillede mest 4-5-1. Jeg forsøgte at finde min plads på holdet, og det er altid vanskeligt at komme til et nyt hold og finde sin rolle. Det tager tid, siger Magnus Eriksson i et interview med Tipsbladet.

Læs også: Rygte om John Terry til Brøndby får kunstigt åndedræt

Eriksson føler, at den uvante plads på højreflanken har været en af årsagerne til, at han ikke har kunnet præstere på det forventlige niveau.

– Jeg spillede næsten 10 kampe som højre kant under Åge Hareide i Malmö, men det var en plads, hvor jeg havde udgangspunkt i højresiden, men altid kom ind i banen og lå i mellemrummet foran modstandernes backlinje. Her har jeg været mere fløj, og det har handlet for meget om at løbe frem og tilbage, frem og tilbage. Det er jeg ikke god til, det er ikke min spillestil. Når jeg har fået bolden, har jeg været træt. Jeg har mere været en klassisk kantspiller end en, som trækker ind i banen, siger Eriksson.
Magnus Eriksson føler sig dog i bedre fysisk form nu, og han er overbevist om, at foråret bliver bedre for hans vedkommende, hvad enten han kommer til at spille centralt i banen eller ej.
– Jeg har spillet mere centralt i opstarten, og jeg trives centralt i banen. Men om det er som en kantspiller, der kommer ind, eller om det er på en central position fra start, får vi at se. Det føles bedre nu, og jeg er i god fysisk form. Det kommer til at gå bedre, fastslår svenskeren.
Magnus Eriksson og resten af Brøndby-holdet står overfor skrækmodstanderen fra Hobro i forårspremieren. Kampen afvikles søndag klokken 18 på Brøndby Stadion.

INGEN KOMMENTARER