Chelsea-back: Hazards storform kommer på det helt rette tidspunkt

Chelsea-back: Hazards storform kommer på det helt rette tidspunkt

833
0
DEL

London-klubbens spanske back med det mundrette navn Cesar Azpilicueta mener, at Eden Hazard har genfundet storformen i rette tid til at kunne hjælpe The Blues med at vinde trofæer. Han er som “en ny signing”, fortæller Azpilicueta. 

Det har mildt sagt været en sløj sæson for Chelsea og klubbens helt store offensivprofil, Eden Hazard, der på ingen måde har formået at genfinde den form, der i sidste sæson gjorde ham fortjent til titlen som Årets Spiller i Premier League.

Og dog. Nu mener belgierens kollega på højre back, at han således har genfundet formen, der bliver afgørende for hvorvidt om Chelsea kan hive trofæer med hjem til Stamford Bridge.

– Når han spiller sådan her (som mod Manchester City, red.), er han som en ny signing, fortalte den 26-årige spanier til Evening Standard.

5-1-sejren i FA Cup over Manchester City, som Azpilicueta refererer til, så man glimt af den ‘gamle’ Hazard, da han scorede en enkelt kasse og lagde op til to.

Oven på denne præstation var den arbejdsomme back hurtigt ude for at rose sin holdkammerat i front.

– Eden er en stor spiller, og vi har brug for ham. Vi er et meget stærkere hold og har bedre chance for at opnå gode resultater, når Eden spiller op til sit bedste.

– Det er bedre at have Hazard i sin bedste form nu end i starten af sæsonen, fortæller landsholdsbacken og slutter:

– Det er i slutningen af sæsonen, at man kæmper om trofæerne, og vi vil forsøge at vinde begge, som vi er med i.

INGEN KOMMENTARER