Chelsea erkender, at de holder øje med ungt stjerneskud

Chelsea erkender, at de holder øje med ungt stjerneskud

950
0
DEL

Chelseas scout, Piet de Visser, har afsløret overfor hollandske medier, at Premier League-mestrene er interesserede i Sparta Rotterdams stjerneskud, Rick van Drongelen.

Den unge forsvarsspiller får opmærksomhed fra flere, store klubber rundt om i Europa efter sine seneste præstationer for Sparta Rotterdam.

Overfor det hollandske medie Omroep Zeeland indrømmede De Visser, at han har underrettet Chelsea om den 17-årige forsvarsspillers kvaliteter efter at have holdt øje med ham. De Visser mener, at Van Drongelen har en god attitude, men at han skal koncentrere sig om sit spil og ikke lade sig distrahere af transfer-snak.

– Jeg har sendt en rapport om Van Drongelen til Chelsea. Jeg synes, at han er en seriøs fyr, der altid træner ekstra hårdt og udviser en god mentalitet. Først og fremmest, så skal han fokusere på sin plads hos Sparta og på det hollandske U19-landshold. Han gør et godt stykke arbejde, udtalte De Visser om sin interesse i den unge forsvarsspiller.

Van Drongelen startede ellers sæsonen på Sparta Rotterdams reservehold, men i de sidste par uger har han været inde over førsteholdet, der spiller i Jupiler League, der er Hollands svar på 1. division. Det unge talent har spillet det hele af klubbens tre seneste kampe.

INGEN KOMMENTARER