OB henter Joao Pereira i SønderjyskE

OB henter Joao Pereira i SønderjyskE

1855
0
DEL

I løbet af morgenen og formiddagen har der floreret rygter om, at OB ville hente SønderjyskE-backen Joao Pereira. Nu er det imidlertid blevet officielt. Joao Pereira skifter Sønderjylland ud med Fyn til sommer.

I Odense har man tilsyneladende gang i, at bygge et hold op. Man har således allerede tilegnet sig Kenneth Emil Petersen, der også tiltræder til sommer. Nu er venstreback-positionen også blevet besat. Oven i købet af en mangfoldig spiller, ifølge OB-træner Kent Nielsen.

– Det er en spiller, der både kan dække venstre back og midterforsvaret. Han er venstrebenet og en meget moden spiller med gode ideer fremad banen, udtaler Kent Nielsen til klubbens hjemmeside.

– Han er en solid håndværker, der kan supplere de mere kreative spillere, og så har han også selv nogle rigtig fine spilmæssige evner fremad banen.

Sagens hovedperson ser frem til udfordringerne i OB efter sommerferien. Han er samtidig bevidst om, hvad der skal ske i OB.

– De seneste år har ikke været klubbens bedste, men jeg er overbevist om, at klubben vil løfte sig i de kommende sæsoner. Kent Nielsen er en fantastisk træner, som jeg vil glæde mig til at arbejde under, og mit mål er at spille så mange kampe som muligt, så jeg kan bidrage bedst muligt til klubbens resultater fremover, udtaler Pereira.

Pereira er dog klar over, at han har et arbejde i SønderjyskE, der skal følges til dørs. Han er som bekendt ikke OB-spiller endnu.

– Først skal jeg dog færdiggøre mit arbejde i SønderjyskE, hvor jeg er en del af en fantastisk gruppe af spillere, der har været med til at bringe min udvikling i den rigtige retning igen. Det er jeg meget taknemmelig for, og jeg vil gøre alt for at slutte af med et godt forår for dem.

Pereira og OB har indgået en to-årig kontrakt.

INGEN KOMMENTARER