Arsène Wenger udtaler sig, forud for lørdagens FA Cup-kamp mod Burnley, om holdets skader og tilbagevenden af spillere.
Skadeslisten har været lang i denne sæson for Arsenal og bærende spillere har måttet se til fra tribunen, mens de har genoptrænet i forsøget på at komme hurtigst muligt tilbage. Nu lysner det dog en smule:
– Mertesacker er ude på grund af det røde kort (som han fik mod Chelsea), men ellers er alle disponible bortset fra Wilshere og Cazorla. Det går fremad for dem begge, men de har stadig nogle ugers genoptræning foran sig, udtaler Wenger til klubbens hjemmeside.
Læs også: Arsenal-angriber endelig tilbage i træning
– Danny Welbeck er ikke helt klar endnu. Han har brug for et par kampe, da han ikke har spillet siden april.
– Coquelin er klar til at spille og det samme gør sig gældende for Rosicky.