Den dårligste dommer ved VM 2014 skal dømme United – Liverpool

Den dårligste dommer ved VM 2014 skal dømme United – Liverpool

1283
0
DEL

Jürgen Klopp brokkede sig over dommeren ved første opgør. I aften skal dommeren, der blev voteret som den dårligste dommer ved VM i Brasilien, dømme returopgøret mellem Manchester United og Liverpool i Europa League.

Milorad Mazic er blevet omtalt som den dårligste dommer ved VM slutrunden i Brasilien i 2014. Serberen blev især kritiseret efter hans præstationer i Tyskland mod Portugal og da Argentina mødte Iran.

Den serbiske dommer gav Mario Götze et kontroversielt straffespark i opgøret mod Portugal. Senere i kampen udviste han korrekt den portugisiske midterforsvar, Pepe, for at nikke Thomas Müller en skalle.

I Argentinas kamp mod Iran blev han mødt af kritiske holdninger fra Irans trænerteam, da de mente, at Iran blev snydt for et straffespark.

På hjemmesiden, redcardtheref.com, blev der efter slutrunden stemt på, hvem der var turneringens dårligste dommer. Her fik serberen omkring 87.000 stemmer af i alt 100.000.

Dommeren har også fået kritik efter sin præstation i rivalopgøret mellem Real Madrid og Atletico Madrid i sidste års Champions League kvartfinale. Den daværende Atletico Madrid-spiller, Mario Suarez, kritiserede officielt Milorad Mazic’s dommerpræstation.

– Dommeren var rigtig dårlig. Med al respekt, så må de (red. UEFA) ikke bruge en serbisk dommer til sådan en type kamp som den her. Jeg håber, at de vælger en bedre dommer til returkampen.

I aften skal Mazic dømme rivalopgøret mellem Manchester United og Liverpool. Han er især kendt for at udgive mange kort. I denne sæsons Champions League har han allerede givet 27 gule kort og et rødt.

Læs også: Vidic: Svært at vælge mellem Mourinho og Giggs

INGEN KOMMENTARER