Dortmund-direktør om muligheden for at miste Aubameyang: Vi er ikke afhængige af...

Dortmund-direktør om muligheden for at miste Aubameyang: Vi er ikke afhængige af nogen

1164
0
DEL

Dortmunds ubestridte stjerne i denne sæson hedder Pierre-Emerick Aubameyang. Hans statistik er da også nærmest utrolig. I efterhånden mange år har landsholdsspilleren fra Gabon leveret solide præstationer i Dortmund, men denne sæson er noget særligt. 27 mål er det blevet til i 27 kampe, hvilket har sikret Aubameyang enorm interesse fra alverdens storklubber.

Aubameyangs arbejdsgiver hedder, trods den massive interesse, dog stadig Borussia Dortmund. Selv samme Dortmund har ikke før været afvisende i forhold til at sælge deres ubestridte stjerne. Klubbens direktør, Hans-Joachim Watzke, understreger derimod, at ingen på Dortmunds hold er uundværlige.

– Man må ikke begå den fejl at tro, at en klub som BVB er afhængig af en spiller. Vi er ikke afhængige af nogen, siger han i et interview med Bild.

– Da Robert Lewandowski skiftede, fandt vi en løsning, og han har endda scoret tre mål flere end Lewa. Vi er nu en så god en position, at vi kan finde alternative løsninger igen og igen.

Watzke hverken frygter eller afviser dermed et salg af Aubameyang, men han understreger dog, at han gerne vil holde på truppen. Han understreger dog at ingen er uundværlige og at ingen er ligegyldige for holdet, hvilket må siges at give god mening. Hvis en Aubameyang-handel skulle komme i stand, så bliver han i hvert fald ikke billig, hvilket skulle sikre Dortmund midlerne til at gå på jagt efter en anden verdensklasse-angriber. Ved hjælp af eksempler fra egne rækker påpeger Watzke ydermere, at der kan være langt fra rygte til virkelighed.

– Målet er, at vores hold forbliver samlet. Vi har ikke så mange penge som stjernerne i Premier League, men vi har mange andre ting at tilbyde – for eksempel at vores spillere kan fejre jul.

– Sidste år ved denne tid skrev mange journalister, at vores bedste spillere ville forsvinde. Hummels var i Manchester United. Gündogan var i Madrid, Manchester eller Barcelona. Og hvor er de nu? Stadig hos os!

INGEN KOMMENTARER