Dortmund kæmper med Spurs om tyrkers underskrift

Dortmund kæmper med Spurs om tyrkers underskrift

1135
0
DEL

Borussia Dortmund og Tottenham Hotspur forsøger angiveligt begge at få fingrene i tyrkiske Yunus Malli, og sidstnævnte klub har efter sigende fulgt ham i den seneste tid. 

Yunus Malli, der til dagligt spiller i Bundesliga-klubben Mainz 05, har gennem længere tid været sat i forbindelse med Borussia Dortmund, og en handel var da også tæt på at gå igennem i sidste måned, da transfervinduet stadig var åbent.

Mainz ønskede dog ikke sælge ham midtvejs i sæsonen, hvorfor en handel alligevel ikke blev realiseret.

Det afholder dog ikke Dortmund fra stadig at have 23-årige Malli på radaren, erfarer Sport1.

Også Tottenham Hotspur har øjnene rettet mod den tyrkiske midtbanespiller, og ifølge Tutto Mercato havde London-klubben scouts ude i lørdagens kamp mellem Mainz og Hannover 96 for netop at kigge Yunus Malli nærmere an.

Selvsamme medie skriver, at Spurs forbereder et bud på den ombejlede tyrker til sommer.

Yunus Malli har været i forrygende form i indeværende sæson og har nettet intet mindre end otte gange i Bundesligaen.

INGEN KOMMENTARER