En japansk back afslører, at han har afvist et tilbud fra Manchester United, fordi han ønskede at blive i sin nuværende klub.
Hele januar måned gik, og Manchester Uniteds fans måtte se slukøret tilbage på den uden at have fået en eneste spiller ind. Det var dog ikke, fordi De Røde Djævle ikke prøvede.
Således kan den japanske forsvarsspiller Yuto Nagatomo, der til dagligt spiller i Inter, afsløre, at han afslog et tilbud fra Premier League-mastodonten.
– Jeg elsker alt ved Inter. Jeg ønsker at blive her og forlænge min kontrakt, siger Nagatomo til Inters tv-kanal.
– Jeg afviste et tilbud fra Manchester United, da jeg ønsker at blive her. Jeg har et sublimt samarbejde med Roberto Mancini (Inters cheftræner, red.), forklarer den japanske back.
Yuto Nagatomo har spillet i Inter siden 2010.








