Dortmund-stjerne: Lewandowski er verdens bedste angriber

Dortmund-stjerne: Lewandowski er verdens bedste angriber

874
0
DEL

Dortmunds stjerneangriber, Pierre-Emerick Aubameyang, mener, at den polske angriber kan bryste sig af at være verdens bedste angriber. Han er ikke selv helt på samme niveau endnu som Bayern München-angriberen, fortæller gaboneseren. 

Aubameyang har i denne sæson været garant for mål, hvor det er blevet til 18 ligamål i 17 kampe, hvilket gør ham til Bundesligaens topscorer. På andenpladsen finder man Robert Lewandowski med 15 mål, men på trods af de flere ligamål mener ligatopscoreren, at polakken er verdens bedste frontløber i øjeblikket.

Lewandowski er meget komplet, fortalte Aubameyang til Sport Bild og tilføjer:

– Han kan holde på bolden og bygge spillet op, han kan drible, han kan score mål fra alle positioner. Han er hurtig og stærk i luften, lyder de rosende ord fra den 26-årige Dortmund-angriber.

– Han er ifølge min optik verdens bedste angriber i øjeblikket. Han er mere komplet, end jeg er.

Læs også: Bayern-boss: Ancelotti har ikke sendt mig nogen ønskeliste

Den brandvarme Aubameyang har i den seneste periode været rygtet til forskellige europæiske topklubber, men ifølge hovedpersonen selv har han ingen intentioner om at forlade Signal Iduna Park.

– Min kontrakt udløber i 2020. Jeg føler mig meget tilpas her, og jeg vil opnå meget mere i Dortmund samt vinde titler.

– Jeg er her og ingen andre steder. Ikke hos Arsenal, ikke hos Barcelona og ikke på månen, sluttede den nyligt kårede ‘Årets spiller’ i Afrika anno 2015.

INGEN KOMMENTARER