Medie: Manchester United vil smide 300 mio. for Milan-teenager

Medie: Manchester United vil smide 300 mio. for Milan-teenager

891
0
DEL

AC Milans sidste skanse mellem stængerne, blot 16-årige Gianluigi Donnarumma, har i denne sæson tiltrukket sig megen opmærksomhed fra adskillige storklubber oven på sin debut på den helt store, europæiske fodboldscene. Nu skulle Manchester United angiveligt være klar til at smide 300 millioner for komet-keeperen. 

Gianluigi Donnarumma er i en alder af blot 16 år blevet fast mand hos den italienske storklub, AC Milan, og dette har selvfølgelig vakt genlyd i international fodbold. Blandt andre hos De Røde Djævle fra Old Trafford, der menes at have fulgt den unge purks udvikling tæt i det italienske.

Og englænderne er tilsyneladende imponeret over italienerens præstationer i buret, idet de har i sinde at hente ham til det nordengelske for en sum på ca. 300 mio. kroner. Dette erfarer Football Italia. Et temmeligt stort beløb for en teenager.

Læs også:– Bale kan vinde Ballon d’Or

Det næsten to meter høje målmandstalent er spået til at få en gloværdig karriere, men det kræver regelmæssig spilletid, hvilket han i øjeblikket nyder godt af i den rød/sorte del af Milano.

Regelmæssig spilletid ville langt fra være en garanti hos Manchester United, hvor David De Gea ville være en svær mand at vælte af pinden. Dette ville alt andet end at komme komet-keeperens udvikling til gode.

Donnarummas arbejdsgiver møder i aften Carpi i Coppa Italias kvartfinale, hvor det forventes at Christian Abbiati til en forveksling skal vogte buret for Il Rossoneri.

Læs også: Dortmund-stjerne: Lewandowski er verdens bedste angriber

INGEN KOMMENTARER