– Dybala kan vinde Ballon d’Or

– Dybala kan vinde Ballon d’Or

818
0
DEL

Hvis det står til den tidligere Manchester United og Chelsea-spiller, Sebastian Veron, kan Juventus’ argentinske angriber meget vel gå i Lionel Messis og Cristiano Ronaldos fodspor. 

Efter en svær start i Torino-klubben er Paulo Dybala for alvor ved at vise sit værd oven på sit skifte til de italienske mestre i sommer.

Den talentfulde argentiner huserer således fast i Juventus-angrebet og har nettet 10 gange i alle turneringer i indeværende sæson.

Præstationer som disse gør, ifølge Veron, angriberen til en seriøs kandidat til Ballon d’Or-prisen på den lange bane. Ikke nok med dette mener Veron også, at Dybala er i spil til at vinde den eftertragtede pris over en lang årrække, som man har set Messi og Ronaldo gøre det, hvis den vævre offensivspiller således formår at præstere kontinuerligt på højeste niveau.

Da Veron blev spurgt ind til, hvorvidt Dybala og Neymar, der iøvrigt er nomineret til dette års Ballon d’Or, bliver rivaler, på samme plan som Messi og Ronaldo, svarede den 40-årige argentiner følgende:

– Talentet er der. Derefter kommer det an på kontinuiteten, sejrene og trofæerne, forklarede den tidligere Inter og Sampdoria-spiller til Tuttosport og tilføjer:

– Messi er Messi, men det ville være dejligt, hvis en anden argentiner kunne dominere efter Leo. (Messi, red.) Han (Dybala, red.) skal have ro, men jeg har store forhåbninger til ham.

– Han skal ikke tynges af forventninger og presset, men ikke alle kan komme til Juventus i så ung en alder og score mål øjeblikkeligt, lyder de afsluttende ord fra den tidligere midtbaneslider.

 

 

 

INGEN KOMMENTARER