Den tidligere Tottenham-back Benoit Assou-Ekotto fortæller, at han hellere vil bestemme over sit eget grej end at være styret af sponsoraftaler. Jeg vil ikke prostituere mig selv, siger han til Canal+.
Den camerounesiske back Benoit Assou-Ekotto har altid været garant for spøjse udtalelser. Da han tørnede ud for Tottenham, lagde den flamboyante forsvarsspiller ikke skjul på, at han kun var i ‘gamet’ for pengenes skyld. Nu har piben dog fået en lidt anden lyd.
I dag er Assou-Ekotto klar i mælet, når det kommer til spillere og deres sponsoraftaler.
– Jeg vil hellere være fri end at prostituere mig selv for en sponsor, siger Benoit Assou-Ekotto til Canal+.
Læs også: Sunderland tilbyder erstatning til Johnson-trøje-indehavere
Det viser sig nemlig, at backen, der spiller i Saint-Ettienne, til dagligt spiller i fodboldstøvler, han har købt et utraditionelt sted for en professionel fodboldspiller.
– Jeg spiller i et par støvler til 230 kroner. De er købt på eBay og er meget behagelige, fortsætter Ekotto.
Han afslører samtidig, at sponsoraftaler ikke er vigtige for afrikanere.
– For at være ærlig, såer der ikke stor interesse i en sponsor, hvis du er afrikansk. Hvis du er europæisk, er det vigtigere. Alle sponsoraftaler bliver ordnet i Europa, uddyber Ekotto.
Assou-Ekotto blev også særdeles kendt, da han under VM-slutrunden i Brasilien for to år siden nikkede en holdkammerat en skalle.
Læs også: Ærgerlig Brøndby-profil: Franks fortjeneste at jeg forlængede med klubben